En brændeovn bliver som alt andet slidt med tiden. Det er derfor en vigtig ting at få gjort noget ved det, inden ovnen bliver ødelagt.
Låger
Det du først kan starte med, er at kikke efter om lågen er iorden. Ser glasruden intakt ud, eller er der revner i den. Se derefter om håndtaget på lågen er godt nok, lukker lågen rigtig til. Derefter skal pakningen ses efter. Er pakningen ved at falde ud af falsen når du åbner lågen, ja så er det på høje tid med en udskiftning. Det samme gælder hvis pakningen føles hård, når du trykker på den. Efterse samtidig pakning i askeskuffe. Husk! Rens falsen godt, og brug altid keramisk lim, når du sætter ny pakning i .
Keramisk lim og pakninger: Se under reservedele/glasfiberpakning.
Brandkammeret
Langt de fleste brændeovne, er i dag forsynet med Skamolexplader i brandkammeret. Enkelte modeller har dog stadigvæk rigtige ildfastesten i ovnen. De gule Skamolexplader i brandkammeret er med til at gøre brændeovnene yderst effektive varmekilder. De gule plader isolerer og holder temperaturen i brandkammeret høj. Det giver en renere og mere effektiv forbrænding. Det er godt for både pengepung og miljøet.
Skamolexpladerne i brandkammeret slides naturligt og bør udskiftes, når der kommer revner på mere end en halv centimeter. Skamolexpladernes holdbarhed afhænger af, hvor meget og hvor kraftigt ovnen bliver brugt. Du kan selv udskifte Skamolexpladerne i ovnen, som fåes i færdige sæt. Du kan også købe hele Skamolexplader, så du selv kan kopiere de slidte plader.
Skamolexplader i færdige sæt eller i plade: Se under reservedele.
Reparation af overfladen
Får du ridser eller bliver overfladen på din brændeovn slidt ned, vedligeholdes denne let med den originale Senotherm® Pejsemaling på spraydåse, den fås i enten sort eller grå. Sørg for god rengøring af emnet og giv heller to tynde lag end et tykt - så holder malingen bedre.
Fedtsten på brændeovne kan løbende holdes rene med sulfovand og stiv børste. Efterse kun brændeovnen, når den er kold.
Senotherm® i sort og grå: Se under Tilbehør til brændeovne/vedligeholdelse
|