Der er mange gode grunde til at vælge en brændeovn. Du har sikkert allerede gjort dig nogle tanker. Her er fem gode grunde, du kan overveje.
Venlig varme
Varmen fra en brændeovn kan ikke sammenlignes med andre varmekilder. Det er en blød varme, som roligt flyder ud og fylder alle hjørner af hjemmet. Samtidig er brændeovnen venlig og nem at betjene. Flammerne fænger med det samme, og varmen reguleres lige som på en radiator
Billig varme
Der er penge at spare ved at fyre med træ. Det præcise regnskab afhænger af boligens størrelse og aktuelle priser på olie, fjernvarme, gas, kul og træ m.m. Men en typisk familie i et parcelhus med oliefyr, der vil varme 120 kvadratmeter op, kan spare op til to tredjedele af varmeudgifterne ved at skifte til brændeovn. Og investeringen i ny brændeovn kan let være tjent hjem allerede første år.
Hyggelig varme
Varmen fra en brændeovn skaber ro og velvære. Det er afslappende at sidde i stuen og lytte til den sagte knitren fra gløderne, mens skyggerne fra flammerne danser let hen over gulvet.
Ren varme
Brændeovne er godt for miljøet. Mange års udvikling har gjort brændeovnene yderst effektive. Derfor bliver stort set alt energien i træet udnyttet, og det er kun forurenningsfri vanddampe, der kommer ud af skorstenen. Modsat røgen fra olie, gas eller kul, så er røgen fra brændeovne CO2 neutral. Afbrænding af træ er en naturlig ting, og det frigiver samme mængde CO2, som hvis træet lå og rådnede i skovbunden.
Fælles varme
Når man får en brændeovn i huset, får man ikke kun et nyt, flot møbel. Man får også et samlingspunkt. Brændeovnen bliver hele familiens varmekilde. Store og små kan være fælles om at kløve brænde, bære brændekurven ind og lægge træ i ovnen. Og alle kan se og mærke resultatet af det fælles arbejde. |